• Document: Universitetsjournal. Ottende Aarzangs tredie Hefte. Morten Luthers Veltalenhed, som et siort Redffab til Ehristendommens Reformation.
  • Size: 23.16 MB
  • Uploaded: 2019-01-12 14:45:58
  • Status: Successfully converted


Some snippets from your converted document:

K t e b e n h a v k 6 Universitetsjournal. W^.^<zvoaoo Ottende Aarzangs tredie Hefte. Kiebenhavn, trykt hos Directeur Joh. Fred. Schultz. Forlagt af Prof. Iac. Baden. SM skrevet til Churfyrsten af Saxen, som havde fra- I. raadt ham denne Neise, iscrr, som det synes, af Morten Luthers Veltalenhed, som et siort Frygt for Hertug Georg, Evangeliums arrigste Fiende, under hvis Herredsmme Leipzig den Gang Redffab til Ehristendommens Refor­ laae. Idette Brev opsiger han, saa godt som, mation. Churfyrsten, sin eneste Veffytter og Bistand, al (siuttet. See Universitets - Journalens andet hans Beffyttelse: "blot Tillid til hans gode Sag, Haste d. A. p. 64.) siger han, var det som holdt hanS Mod vpreist, ^)vad hans Naturgaver angaaer, da, eftersom og dersom Churfyrsten ikke vidste det, saa vilde han den stsrste Deel af Veltalenheden beroer paa Sin« hermed erklare ham det rent ud: sit Evangelium det, fremskinner af Luthers Idrcrt og Ord denne havde han ikke fra Mennesker, men fra Himme­ Sindets A?pperlighed, hvilken Qvinctilian til. len: han agtede ikke langer at give efter, som har? skriver den stsrste Kraft af alle Talerens Redffa« forige Aar havde giort, ikke af Frygt, men for ber *), den nemlig, "som ingen Frygt nedstaaer, Fyrstens Skyld: han var gaaet til Worms, uden intet Tilraab skrakker, intet nok saa anseeligt Au­ at frygte en Skok af Diavle, men da Hertug ditorium indgyder stsrre LKrbsdighcd, end tiibsr- Georg ikke engang havde een Diavels Krafter, ligt er". Man studser over, hvad Seckendorph **) saa burde HanS Vrede foragtes, og han var saa beretter om hans Standhaftighed, Tillid og Kiak- sindet, at dersom Leipzig var i samme Forfatning hed, af et tysk Brev, som han paa Veien, da som Wittenberg, vilde han ogsaa gaae derhen, om han var gaaet fra Wartburg til Wittenberg for der end i ni Dage regnede lutter Fyrst Georger, at sillle de af Carlstad opvakte Uroligheder, havde hvoraf enhver overgik denne ni Gange i Grum­ hed : han havde hidindtil taalt, ligesom Gud ogsaa havde taalt det, at Fyrst Georg holdt ChristuSfor ») lnltir. Or«. XII. 5. en Straamand, ja havde ofte bedet for ham, 05 **) !. c. l. p» 195. N 98 vilde bede for ham en Gang endnu, endstlsnt han Misundere efter deres Vis at give Dyder La var vis paa, at han kunde dråbe ham med eet sters Navne — hanS Standhaftighed ftm Haard- Ord.— Dette striver jeg Eders Hsihed, laager nakkenhed, hans Kiakhed som Dumdristighed, han til, paa detIkan vide, at jeg Zaaer til Wit. hans Tillid som Ubeskedenhed; uden at betanke, tenberg under en langt magtigere Varetagt, end at Dyder selv, naar de ikke vises paa rette Sted, Chursyrstens; jeg forlanger ikke at beskyttes af blive til Laster, og at Undseelse, hvilken Qvinc- Eder, og denne Sag behovet ingen Vaaben, Gud tilian ofte anseer for en Feil, endog hos en Ta­ ffal nok sorge for den uden nog?n Hielp af Men. ler — fordi den er et Slags Frygt som afholder nester : eftersomIderfor er saa svag i Troen, Sindet fra d»t som burde giores—vilde have va­ saa kan jeg ikke ansee Eder for min Beskytter". ret meget skadelig for Luthers Sag. Har De nogensinde, mine Herrer, hsrt noget Nu Skarpsindighed, hvo vil nagte, at enten i Tingen og Fslelsen selv hoiere og adlere, Luther har haft den i en ualmindelig Grad' han rller i Ord og Udtryk varmere og stærkere? Luther som med stor Finhed har udredet og forklaret saa er erklaret i Rigets Act, Churfyrsten af Sa en mange den hellige Skrifts Steder, der ved Sophi« er den eneste som vover at beffytte ham lmod Kei^ siernes Spidsfindigheder vare indvi.lede og urede^ ferens hsist ubillige Acts, Erklæring, og det dcg og sat den evangelists Lare i det Lys, at de fleste ikke aabenbart, men han fsrer ham hemmelig as- som indtil vore Tider have ladet haant om at solge sides og stiuler ham for hans Fiender. Bevagel- hans Veilednina, ere, som vi see, henrevne paa ser opkomme, som synes at ville ffade den evan- Afveie og i Styrtsr. Heliffe Sag, hvilken han frem for Alt havde paa- Hvor hurtigt cg vittigt Hoved han har haft, lsger sig at forsvare: uden Forhalning bryder han viser deels den Forstand og Klogskab, hv

Recently converted files (publicly available):